Her kan du få svar på en række spørgsmål vedrørende strejke-stop på hospitalet.
Nogle afdelinger har oparbejdet større pukler end andre, men alle, der har fået aflyst behandling, vil hurtigst muligt få et brev fra hospitalet vedr. en ny aftale.
Hvis jeg nu har fået aflyst et ambulant besøg som følge af strejken: Hører jeg så automatisk fra det hospital, hvor besøget skulle have fundet sted?
Ja. Du vil få et brev fra hospitalet.
Hvor lang tid går der, før jeg bliver kontaktet af hospitalet med en ny tid som erstatning for den aflyste?
Det vil ske hurtigst muligt. Mere kan vi desværre ikke sige, da der er tale om en ekstraordinær situation.Kommer jeg nu om bag i køen? Patienter, der har fået aflyst deres aftaler på grund af strejken, vil som hovedregel få tilbudt de første ledige tider. Men de mange udskudte undersøgelser og behandlinger kan betyde, at der bliver rykket rundt på ventelisterne, da det altid er konkrete lægefaglige vurderinger, som bestemmer, hvem der kommer til behandling hvornår. Hvad hvis man er blevet henvist til behandling i privat regi, mens strejken er stået på – og den tid, man har fået i det private, først ligger efter strejkens ophør. Gælder tiden så stadig til den private behandling?
Ja.
Hvad hvis man er blevet henvist til behandling i privat regi, mens strejken er stået på – og den tid, man oprindeligt havde fået på et offentligt hospital, ligger efter strejkens ophør: Bibeholder jeg så min tid på det offentlige hospital.
Nej. Hvis man er henvist til behandling i privat regi, bortfalder den oprindelige tid på det offentlige hospital.
Gælder reglerne om udvidet frit valg også, hvis min behandling er blevet udsat som følge af strejken?Den 14. juni indgik regeringen aftale med Danske Regioner om regionens økonomi for 2009. Det fremgår blandt andet, at "regeringen agter at søge tilslutning til at suspendere det udvidede frie sygehusvalg frem til 1. juli 2009, hvorefter det automatisk genindføres. Dette nødværge tages i brug som konsekvens af den force majeur situation overenskomstkonflikten har skabt."Det udvidede frie sygehusvalg forventes sat ud af kraft ved en lovændring i september 2008. Frem til lovændringen vil patienterne skulle visiteres til behandling efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg således, at den samlede sygehuskapacitet udnyttes bedst muligt til patienter, som er henvist efter behovsmæssige kriterier.
Frederikssund Hospital og Danmarks Lungeforening inviterer til KOL-café tirsdag den 12. oktober 2010 kl. 15.00 – 17.00.
Ny PET/CT-skanner på Hillerød Hospital giver nordsjællandske patienter tidligere og mere præcis diagnosticering af kræftknuder.
6500 medarbejdere fra Region Hovedstaden løb DHL.
Nyt Web TV magasin om Region Hovedstaden: Hospitalsdirektører løber DHL. Fokus på mandlige sygeplejersker. Ventende patienter kan gå en tur.
Se web-tv-interview med formændene for de midlertidige udvalg.
Patienter med KOL- kronisk obstruktiv lungesygdom – kan få undersøgelser, pleje og samtaler i hjemmet.