Regnskab 2009 for Frederikssund Hospital foreligger nu og viser, at Frederikssund Hospital i 2009 fik et mindreforbrug (overskud) på knap 1 mio. kr. mindreforbruget overføres til 2010.
Resultat 2009Det endelige resultat på aktivitetssiden foreligger først primo marts måned, men forventningen, baseret på den faktiske aktivitet til og med november, er, at Frederikssund Hospital vil opfylde det fastsatte aktivitetsbudget 2009.Besparelser 2010I 2010 skal Frederikssund Hospital gennemføre en rammebesparelse på 3,0 mio.kr. som blev besluttet ved budgetvedtagelsen i september 2009. Denne besparelse er i september udmøntet i konkrete forslag i samarbejde med afdelingerne.
Hospitalet skal herudover øge aktiviteten med 3,6 %, hvilket svarer til godt 9 mio. kr. i DRG-værdi uden yderligere personaletilførsel, hvilket vurderes som vanskeligt. Derfor gennemføres en model, som betyder, at aktiviteten øges med 3,6 mio. kr. kombineret med en besparelse på 3 mio. kr., der opnås ved at holde 6-7 stillinger vakante i forbindelse med naturlig afgang. Derudover bliver der forskellige mindre besparelser på driftskontiene.
Den kombinerede aktivitetsudvidelse til 3,6 mio. kr. sker blandt andet ved udvidelse af antallet af gastroskopier, lungemedicinske undersøgelser samt ved at behandle flere apopleksipatienter.