Pårørende til en patient på hospital

Pårørende
Som pårørende indgår du i et vigtigt samspil med patienten og personalet. Din rolle kan have stor betydning for, at en indlæggelse eller et længere behandlingsforløb på et sygehus forløber godt.

Hvem er pårørende?
Det er altid patienten, der bestemmer, hvem der er den pårørende - og hvem der er nærmeste pårørende.
Du kan være ægtefælle, samlever, forældre, søskende, voksen barn eller en nær ven til patienten.

Pårørende og patient
Det er vigtigt, at du som pårørende ikke oplever at blive skilt unødigt fra patienten, når han/hun bliver indlagt på sygehus. Netop i den situation har man ofte brug for at være sammen - for at udveksle tanker, ønsker og eventuelle forståelsesproblemer med hinanden.

Pårørende og personale
Som pårørende kender du patientens dagligdag, vaner og ønsker, og du kan derfor være en god supplerende formidler mellem personale og patient.
Personalet vil gerne have nærmeste pårørendes hjælp til at informere den øvrige familie om, hvordan det går patienten.
Som bindeled mellem patienten og personalet er det vigtigt, at du som pårørende er med til at afstemme forventningerne mellem patienten, personalet og ikke mindst dig selv. Det kan fx. være i forbindelse med at sikre den tilstrækkelige viden, information og medinddragelse.

Gensidig forståelse
Det er vigtigt, at alle bestræber sig på at forstå hinanden. Mange bekymringer kan undgås, hvis du gør dig umage med at formidle faktiske oplysninger og forklare dine synspunkter tydeligt. Som formidler bør du stoppe op og spørge, hvis der er noget, du ikke (helt) har forstået.

"Den gode pårørende"
Der er ingen fast opskrift på, hvordan du er en god pårørende, men erfaringerne viser, at det også kræver mange ressourcer hos den pårørende at deltage aktivt i forbindelse med sygdomsforløb. Derfor bør du som pårørende overveje din situation og tage dine forholdsregler.

Lad være med at påtage dig mere ansvar end du og din syge pårørende er enige om. Vær også opmærksom på ikke at tage beslutninger på den syges vegne. Tal med hinanden om det. Sig din mening og brug din sunde fornuft. Stå ved dig selv og det I har sammen.

Pas på dig selv og få din hverdag arrangeret, så du har tid og kræfter til at støtte den syge. Også hvis der bliver tale om et længere forløb. Kræv ikke det umenneskelige af dig selv, og husk at sige ja tak til den hjælp og støtte, som familie og venner tilbyder.
Lad ikke sygdom og indlæggelse overskygge det hele. Forsøg at få nogle positive oplevelser, som du kan give videre til den syge sammen med dagligdags snak om, hvad der sker i verden og i familie og omgangskreds.

Det er et spørgsmål om - sammen med den syge - at finde frem til den bedst mulige måde at yde støtte på i hvert enkelt tilfælde.

Som pårørende kan man have alvorlige følelsesmæssige problemer og måske også nogle praktiske problemer med arbejde og hjemlige forpligtelser.
Personalet vil altid hjælpe med, at du befinder dig godt på afdelingen, og at din støtte til patienten følges op, hvis du ikke kan være på sygehuset.

Forskelligt informationsbehov
Som pårørende må du respektere den syges behov og grænser, men ikke glemme dine egne. Hvis du som pårørende skal være god til at støtte og tale med den syge, skal du selv være så afklaret og velinformeret som muligt.

Hvis du er pårørende til et barn, der er indlagt, kan du have et særligt behov for information. På Børneafdelingen eller Barselsafdelingen er det muligt at få særlig information i relation til jeres situation.
Personalet vil være behjælpelig med at besvare dine/jeres spørgsmål. Der findes også særlige pjecer for pårørende til børn, som er indlagt. Du kan få dem hos personalet.

Hvis du er pårørende til en indlagt fra et andet land end Danmark, findes der også en pjece om, hvordan det er at være indlagt på et sygehus i Frederiksborg Amt. Pjecen er oversat til 6 forskellige sprog. Du kan få den ved at henvende dig til personalet.

Formelle forhold

Samtykke
Patienten skal give sit samtykke til, at undersøgelse og behandling kan iværksættes. Det gælder også, hvis behandlingen skal ændres - eller hvis sygdommen udvikler sig. Samtykket skal gives på baggrund af en fyldestgørende information fra personalet. Det kaldes informeret samtykke. Samtykket gives mundtligt og noteres i journalen. Et samtykke kan til enhver tid trækkes tilbage.
Patienten har normalt også adgang til at se sin journal eller få kopi af den (det er det, der hedder aktindsigt).
Hvis en patient ikke evner at give samtykke, fx ved svær demens, skal en anden have informationerne om sygdommen og behandlingsmulighederne og derefter tage stilling på patientens vegne. Normalt er det nærmeste pårørende, der træder til. Men patienten skal stadig i så høj grad som muligt være med til at bestemme over forløbet.

Information til pårørende
Det er patienten, der bestemmer, hvor meget du som pårørende skal delagtiggøres i informationen af det sundhedsfaglige personale, og hvor meget du skal tages med i beslutningerne om behandlingen.
Patienten bestemmer også, om personalet må tale med dig som pårørende om personlige forhold. Patienten kan give en pårørende fuldmagt til at se journalen.
Det kan måske virke utilfredsstillende, at du som pårørende ikke har ret til en samtale med lægen alene og ikke må se journalen uden patientens samtykke. Det er forståeligt, at du som pårørende kan have et ønske om at sætte dig ind i situationen, men du skal også tænke på, at det kan være ubehageligt at vide mere end den syge.

Som pårørende vil du altid kunne få generelle oplysninger om sygdommen og behandlingen hos det sundhedsfaglige personale.

Indlæggelsesforløb

Kritiske situationer
Som nærmeste pårørende spiller du en vigtig rolle ved en indlæggelse - ikke mindst hvis den sker akut. Og undervejs i et indlæggelsesforløb kan der også være situationer, som på samme måde kræver særlig opmærksomhed.
Personalet forsøger hele tiden at holde øje med de kritiske situationer, men du må gerne gøre personalet opmærksom på dem, hvis de opstår.

Hvis du og patienten har behov for at få hjælp til at få bearbejdet hændelserne og få talt ud om dem, vil personalet forsøge at hjælpe dig/jer bedst muligt om, hvordan du/I kommer videre.

Udskrivning
Hvis der i forlængelse af sygehusopholdet er behov for kommunal hjemmesygepleje, kan det ske direkte via sygehuset.
Hvis der er behov for hjemmepleje vil sygehuspersonalet kontakte patientens kommune, som så vil besøge patienten i hjemmet for at vurdere behovet.
Hvis der er behov for mere vidtgående kommunale foranstaltninger efter udskrivningen, vil der inden udskrivningen blive arrangeret en samtale (udskrivningskonference) mellem en medarbejder fra sygehuset, en repræsentant fra kommunen, patienten og dig som nærmeste pårørende. Ved denne samtale aftales det, hvad der skal ske efter udskrivningen.
Også her er din støtte til patienten og din indsigt i patientens (hjemlige) forhold af stor betydning.

Praktiske forhold
Som pårørende kan du have behov for at få svar på en række praktiske spørgsmål. Det kan fx. være spørgsmål som: I hvilken udstrækning kan man som pårørende medbringe kost til patienterne? I hvilken udstrækning kan den pårørende deltage i personlig pleje, når det ønskes af både patient og pårørende? eller Hvordan er mulighederne for overnatning for pårørende?

Afdelingerne er forskellige og hver afdeling har sin egen måde at gøre tingene på.

Du er velkommen til at spørge personalet på afdelingen om, hvilke retningslinjer, der gælder for den enkelte afdeling. Det fleste afdelinger har skrevet retningslinjerne ned.