Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Regionsrådet i Region Hovedstaden vedtog i sommeren 2010 en ny regional kvalitetspolitik.

Kvalitetspolitikken er værdibaseret og retningsgivende og angiver den overordnede vej, kvaliteten skal udvikle sig ud fra i Region Hovedstaden.

Kvalitetspolitikken baserer sig på fire værdier, som kan formuleres i fire udsagn om kvalitet i behandlingen:

  • Behandlingen skal være sikker for patienterne
  • Patienten skal være i centrum
  • Behandlingen skal være effektiv
  • Der skal være lighed i regionens tilbud om behandling

Behandlingen skal være sikker for patienterne

Patientsikkerhed skal integreres på alle niveauer i den kliniske hverdag, sikkerhedskulturen skal udvikles og understøttes, patienter og pårørende skal inddrages i arbejdet med patientsikkerhed, der skal udvikles og implementeres metoder til forebyggelse af sikkerhedssvigt, og patientsikkerhed skal integreres i uddannelserne.

Patienten i centrum
Dialog med patienter og pårørende skal styrkes, og der skal udvikles metoder hertil. Inddragelse af patienter og pårørende i planlægning og gennemførelse af behandlingen skal fremmes. Organiseringen af sundhedsvæsenet skal tage afsæt i patienternes behov. Patientinddragelse skal indgå i uddannelserne. Der skal uddrages læring af klagesystemet. Der skal tilbydes god service.

Effektivitet
Behandlingen skal være rationel, veldokumenteret og omkostningseffektiv. Arbejdsgange, herunder informationssystemer, skal understøtte sammenhængende patientforløb. Behandlingen skal baseres på kliniske retningslinjer og forløbsbeskrivelser, og patienterne skal tilbydes alle relevante elementer i behandlingen.

Lighed
Kvaliteten i behandlingen skal være den samme for alle, og behandlingen skal tilrettelægges ud fra den enkeltes behov. Der skal være sammenhæng i behandlingen på tværs af sektorgrænserne.
Forebyggelse skal være en integreret del af sundhedsvæsenets tilbud til borgerne.
Kvalitetspolitikken omsættes til praksis via en regional kvalitetshandlingsplan, som udmøntes i lokale kvalitetsplaner for Frederikssund Hospital