Palliativt Afsnit yder palliativ = lindrende behandling, pleje og omsorg for mennesker med alvorlige kræftsygdomme.
Du kan blive henvist fra hospital, egen læge, hjemmesygeplejerske eller sygeplejerske fra det palliative team på Hillerød Hospital.
Vi kan tilbyde dig et ophold i rolige og trygge rammer, hvor du selv kan medvirke til at strukturere din dag med hensyn til måltider, søvn og hvile.
Vi er et team af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, psykolog, sekretærer og præst.
Ved behov kontaktes andre samarbejdspartnere.
Vores opgave er, at give dig en individuel behandling og pleje.
Du kan tilknyttes afsnittet ambulant, eller være indlagt i kortere eller længere tid. I samråd med dig og dine pårørende, vil vi lægge en plan for din ambulante kontakt eller din indlæggelse på afsnittet.
Vi kan tilbyde dig hjælp til lindring af smerte, mundtørhed, synkebesvær, kvalme/opkastning, træthed, angst/uro, depression, åndenød, diarre/forstoppelse, appetitløshed, svære tanker og eksistentielle – og åndelige spørgsmål.
Fysioterapeuten kan tilbyde lindrende massage samt individuel træning.
Efter behov tilrettelægger vi behandlingen i samarbejde med andre afdelinger og hospitaler.
Vi yder også hjælp til pårørende i forhold til at takle den svære situation.
Målet er at bedre din livskvalitet, så du i videst mulig omfang, kan undgå indlæggelse og opholde dig i eget hjem under trygge forhold.
Udskrivelse vil blive planlagt i tæt samarbejde med dig og dine pårørende samt hjemmepleje og egen læge efter behov.
Efter udskrivelsen kan du og dine pårørende bevare kontakten til afsnittet efter aftale.
Afsnittet har 7 døgn- og 4 ambulante pladser fordelt på 3 enestuer og 2 tosengsstuer med bad og toilet til hver stue.
Ambulante patienter kan tilbydes seng.
Forplejning aftales efter ønske og i samarbejde med køkkenet.
Palliativt Afsnit er beliggende på plan 4 i sengebygningen – afsnit A8 Frederikssund Hospital.
Der er to opholdsstuer samt køkkenfaciliteter med fri adgang til mikroovn, el-kedel, kaffemaskine og køleskab.
Pårørende:Der er mulighed for vederlagsfri overnatning inklusiv forplejning til en af dine pårørende efter aftale.
Forespørgsler:Under din indlæggelse er det en god ide, at et af dine familiemedlemmer har kontakt til afsnittet og videregiver oplysninger til øvrige pårørende.
Besøgstid:Fri besøgstid under hensyntagen til patienten.
Telefon:Afsnittets telefon A8: 4829 5355 / 4829 5363.Mobiltelefon må bruges frit under hensyntagen til medpatienter.Mobil mønttelefon i afsnittet tlf. 48 29 51 49.Mønttelefon udenfor afsnittet ved elevator tlf. 48 29 51 50.
Medbring ved indlæggelsen:Toiletsager f.eks. vanlig sæbe, shampoo, barbergrej, hudcreme, hårtørrer m.m.
Morgenkåbe/hjemmedragt, eget tøj, hjemme- og almindelige sko. Medicinkort og medicin.
Bøger/blade, evt. diskman, walkman, TV, bærbar computer eller andet.
Blomster:Vaser er til fri afbenyttelse. Du og dine pårørende opfordres til selv at passe blomsterne.
Afsnitsledelse:Overlæge JSøren SøfeltAfdelingssygeplejerske Elsebeth Rasmussen
Med venlig hilsen Personalet på Palliativt afsnit A8
Frederikssund Hospital og Danmarks Lungeforening inviterer til KOL-café tirsdag den 12. oktober 2010 kl. 15.00 – 17.00.
Borgere kan bruge den nye digitale signatur, NemID, til at logge på sundhed.dk.
Men også plads til forbedringer.
Global Excellence er en udmærkelse til kompetente faglige miljøer i international særklasse inden for sundhedsområdet i regionen.
Regionsrådets partier forhandler om en revision af hospitals- og psykiatriplanen.