Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Studerende og elever på afdelingen

Mikkel Duval havde egentlig lægestudiet i tankerne, da han på en rejse havde en oplevelse, der blev skelsættende for hans studievalg. I en flyvemaskine blev en passager dårlig, og personalet råbte på en læge. Der var ingen læge til stede, men til gengæld trådte en sygeplejerske til, og hendes indsats hjalp den dårlige passager. Det fik Mikkel til at tænke, at han også ville kunne træde praktisk til værks – ja, redde liv. Og det som sygeplejerske.

Sagt af Mikkel Duval, 22 år, sygeplejestuderende på 5. modul, 3.semester:

Om hvad Mikkel har lavet på Esbønderup
Blodsukkermålinger, forflytninger, puls, vejledning af patienter og aktiv deltagelse på de tværfaglige møder… jeg har fået lov til en masse på Esbønderup!

Om tværfagligheden
Esbønderup er noget helt specielt med hensyn til tværfagligheden. Det er simpelthen kanongodt, at der er så god kommunikation mellem de forskellige faggrupper. Folk er virkelig åbne for at videregive den viden, de har – også på tværs af faggrænser. På Esbønderup er der ikke skarp faggruppeopdeling, og ingen ser ned på hinanden.

Om at være studerende
Personalet fra alle faggrupper i huset er exceptionelt gode til at give sig tid til at tage sig af de studerende. Hvis du har nogle spørgsmål, så spørg endelig, siger de – og de mener det. Til grundlæggende sygepleje kan jeg ikke forestille mig et bedre sted end Esbønderup.

Om de kliniske vejledere
De er lyttende, søde, opbakkende. Her er der tid til både formøde og eftermøde med grundig vejledning og plads til refleksion. Jeg skal overfor vejlederne fagligt begrunde, hvad jeg gør, og de lytter til mine argumenter, selvom vi ikke altid er helt enige.
På Esbønderup har vi noget, der hedder klinikker. Der får man lov til at sidde i en lift, prøve en kørestol og smage proteindrikke, for man skal vide, hvordan det er at være patient.

Om synet på patienterne
Der er så god tid til patienterne på Esbønderup. Man lærer, at patienterne er i centrum. Jeg vil altid kunne huske mine patienter på Esbønderup.

Om at være mandlig ygeplejestuderende
"Guuud, en mandlig sygeplejerske", siger nogle pårørende! De tror, jeg er lægen.




Redaktør
Brandt
E-mail: