Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Sådan træner vi

Vi tilbyder træning i varmtvandsbassin, træningssale og fitnessrum. Vi har avancerede maskiner, der kan hjælpe selv meget svage patienter i gang. Og så inddrager vi hele huset med gange, trapper og værksteder og hele husets personale, fordi hver eneste bevægelse – hver eneste hverdagsagtige gøremål er træning.

FOTO: JEPPE CARLSEN

På Afdeling for Neurorehabilitering benytter vi flere forskellige former for træningsmuligheder og træningssteder. Træningsformen afhænger naturligvis af, hvor meget du som patient kan klare og har brug for. Og så må vi understrege, at det er kolossalt vigtigt at hvile ud – ellers kan kroppen simpelthen ikke følge med.

Varmtvandsbassinet

Over varmtvandsbassinet er en lift, som kan løfte kørestolbrugere ned i vandet. I bassinet kan man som patient nyde letheden og bevægelsesfriheden, fordi vandet letter kroppens tyngde. Øvelsernes sværhedsgrad i bassinet afhænger naturligvis af patientens tilstand.


Træningssalen

I den bemandede træningssal er der gangstativ, motionscykler, ganglift og meget mere. Personalet i salen hjælper dig i gang og sørger for, at du træner på den måde, der er bedst for dig og din lidelse.


Ergoterapien

I ergoterapien har du sammen med en ergoterapeut mulighed for at træne finmotoriske færdigheder. Her er der eksempelvis mulighed for at styrke den arm, der er lammet, eller – med et spejl og en ergoterapeut foran dig – at genopdage og træne ansigtets muskler og mimik.

Selvtræning

I rummet for selvtræning er der romaskine, motionscykler, løbebånd og forskellige styrketræningsmaskiner. Når du som patient er blevet introduceret af en terapeut til maskinerne, står det dig frit for, hvornår d vil selvtræne.


Huset er fuldt af træningsmuligheder

Vi har en lang gang – "Den Blå Gang" kalder vi den – som er god at øve sig på, hvis man har besvær med at gå. Vi har udfordrende trapper, som terapeuterne træner gangbesværede patienter på, og – som noget nyt – inddrager vi også værkstedet i teknisk afdeling i kælderen, hvis patienterne ønsker at benytte det.




Redaktør
Brandt
E-mail: