19-årige Kim troede, han var udødelig. Lige indtil en julidag 2009, hvor han kørte galt med sin fars firehjulstrækker og landede 40 meter ude på en kornmark. Det gik rigtig galt den dag. Men det kunne nemt være gået værre.
Det er ikke et mirakel, der gør, at Kim nu kan bruge sin højre hånd til fx at skrive. Det er målrettet træning og stædig vilje...Fra det udødelige til det skrøbeligeTiden op til ulykken og bagefter er som slettet fra Kims hukommelse. Udover et brækket kraveben, rifter på leveren og en punkteret lunge fik Kim nemlig blødninger to steder i hjernen, og han lå i koma på Rigshospitalet. Da han vågnede op, kunne han ikke tale, ikke gå, ikke skrive. "Jeg plejede at leve livet farligt, siger han. Det gør jeg ikke mere."Papegøjesnak Bevidstheden om, hvordan det egentlig var fat, fik Kim først lidt efter lidt. Et par uger efter sin opvågnen fra koma begyndte Kim at kunne røre på sig og tale.
"Der var en talepædagog, der fortalte mig, at jeg talte hende efter munden – papegøjesnak kaldte hun det, og det anede jeg ikke", fortæller Kim.
I fagsprog kaldes det at tale andre efter munden for ekkolali, og det er ofte et resultat af, at man er skadet i den venstre del af hjernen, hvor sprogproduktionen finder sted, fortæller talepædagog på Afdeling for Neurorehabilitering Hanne Øland.
Kim begyndte heldigvis at tale korrekt igen. Hjernecellerne i det skadede område ’vågnede op’, som det ofte sker i mere eller mindre grad. Desværre kunne han stadig ikke bevæge sin højre arm særlig godt, og han kunne ikke koordinere bevægelserne mellem venstre ben og højre arm. Men så kom han til Esbønderup.
Rehabiliteringen var alsidig
Kim mødte op hver dag som dagspatient, trænede hårdt og tog så hjem og overnattede. Om formiddagen trænede han med terapeuter, omkring middag gik han i selvtræningsrummet, hvor der er mange forskellige maskiner og udfordringer, og ind imellem tog han sig en bordtennisturnering med en ergoterapeut.
I træning som tømrerlærling
"Jeg var i lære som tømrer, da jeg kørte galt, og de ting ville jeg gerne videre med," fortæller Kim. Christian satte Kim til at lave et fuglebræt, og Kim ville også gerne lave en stol til sin søster.
"I starten ville Kim helst bruge begge hænder til at skrue skruer i med, men jeg stoppede ham hver gang, for han skal da lære at bruge højre og kun højre," siger Christian opmuntrende.
Og det lærte Kim.
Faktisk er Kim blevet så god, at han i starten af marts sluttede rehabiliteringen på afdelingen. Nu glæder han sig bare til at genoptage sin læretid – og mester har heldigvis holdt pladsen ledig til ham!