Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Pårørende- og patienthotel

Pårørende- og patienthotellet er et godt og velbenyttet tilbud på Afdeling for Neurorehabilitering, Esbønderup. Det lille hotel ligger i den hyggelige, gamle del af sygehuset. Det er moderne indrettet med tre værelser og en stor spise- og opholdsstue med tv. I tilknytning til stuen er der indrettet et moderne køkken. Fra køkkenet er der udgang til en dejlig terrasse. Velkommen!
Der er egen indgang til hotellet via terrassen
Ubemandet Pårørende- og patienthotellet fungerer som et ’almindeligt’ hotel. Hotellet er ikke bemandet med hospitalspersonale, og gæsterne skal derfor kunne klare sig selv.

 
Ophold for pårørende Som pårørende til en patient indlagt på afdelingen har du mulighed for at overnatte på hotellet. Kan patienten klare sig uden hjælp fra personalet, kan I vælge at overnatte på hotellet sammen.

Ophold for patienter Som patient kan et ophold på hotellet fungere som en del af rehabiliteringen – fx i den sidste del af opholdet på Afdeling for Neurorehabilitering  som led i udskrivelse til egen bolig. Du skal derfor kunne klare dig selv for at bo på hotellet. Du kan også vælge at overnatte sammen med pårørende på hotellet.

Hotelværelserne
Hotellet har 2 dobbeltværelser og 1 enkeltværelse. Alle indrettet med almindelige senge. Der er fælles handicapvenlige bade- og toiletforhold. Hotellet sørger for håndklæder til gæsterne.
Der er telefon på værelserne, som kan bruges til opkald eksternt og internt. Der kan kun ringes til abonnenter i Danmark.
Alle værelser er røgfri, og husdyr er ikke tilladt. 

Madlavning 
I hotellet findes et veludstyret køkken, hvor du kan tilberede mad. Her er kaffe, te, sukker og krydderier til fri afbenyttelse. Øvrige madvarer medbringer du selv. Du kan købe ind i supermarkedet, som ligger blot 200 meter fra hotellet. 

Oprydning og rengøring
Du skal selv sørge for opvask og oprydning i køkkenet, i opholdsstuen og på værelset. Afdelingens servicepersonale gør rent på værelserne to gange om ugen samt ved afrejse.  

Vasketøj
Hotellets gæster har under længere ophold mulighed for at benytte afdelingens vaskefaciliteter. Spørg personalet.

Pris og betaling
Et ophold på Pårørende-og patienthotellet koster kr. 100,- pr. person pr. døgn. Børn under 15 år bor gratis. Patienter, der benytter hotellet som en del af rehabiliteringen, bor gratis.
Efter endt ophold modtager du et indbetalingskort til betaling for hotelopholdet. Det er desværre ikke muligt at betale kontant ved afrejsen. 

Bestilling af værelse
Du bestiller værelse hos sekretær Lene Rasmussen på telefon 48 29 40 56 mellem kl. 08.00 og 12.00. Uden for normal arbejdstid kan du henvende dig til afdelingens personale.




Redaktør
Brandt
E-mail: