Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
På afsnit A har vi specialister, der hjælper patienten med at rehabilitere som følge af apopleksi. Vi arbejder i tværfaglige teams, som består af:
  • læger
  • sygeplejersker
  • social- og sundhedsassistenter
  • socialrådgiver
  • talepædagoger
  • fysioterapeuter
  • ergoterapeuter
  • neuropsykolog

Træningen tilrettelægges ud fra individuelle behov. Vi har gode træningssale, redskaber til at styrke forskellige dele af kroppen og et varmtvandsbassin. Derudover ligger Esbønderup i smukke omgivelser, som man kan nyde både gående og i kørestol.

De daglige gøremål er også træning
Opmærksomheden bør dog ikke udelukkende rettes mod de enkelte træningstider og træningsmetoder, det tværfaglige team tilbyder patienten. Omtrent lige så vigtigt er de dagligdags gøremål. At klæde sig på, at børste tænder, at komme op at sidde osv. er nemlig også træning. Alt sammen noget, som måske før var legende let, men som nu kræver en indsats at genvinde færdighederne til. Og her er det som oftest sygeplejerskerne og assistenterne, der hjælper og støtter.