Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Praktiske oplysninger

Her kan du læse om praktiske forhold på Afdeling for Neurorehabilitering på Frederikssund Hospital. Du kan også downloade vores velkomstpjece samt pjece om praktiske forhold i boksen her til højre.

Adresse
Frederikssund Hospital
Afdeling for Neurorehabilitering, 
Frederikssundsvej 30
3600 Frederikssund
Telefon 48 29 50 50

Adgang
Afdelingens hovedindgang er åben alle dage fra kl. 6.30 - 21.30.

Telefonisk kontakt
Du kan ringe døgnet rundt til informationen på hospitalets hovednummer 48 29 50 00. De stiller dig gerne om til afdelingen eller en konkret medarbejder.

Du er også velkommen til at ringe direkte til sekretærerne på afdelingen på tlf.
48 29 40 57 eller 48 29 40 56.

Besøgstid
Pårørende og gæster er velkomne alle dage fra kl. 15.00 - 20.00, hvor der er besøgstid. Du må også gerne komme uden for besøgstiden, når det aftales med personalet på afsnittet.

Rygning
Hospitalet og afdelingen er røgfri. Dette gælder også de udendørsarealer, der er omkring hospitalet.

Kiosk, kioskvogn og cafeteria
Cafeteriaet er åbent:
mandag - fredag kl. 11.30 - 13.00.
Lørdag - søndag lukket
Kiosken har åben mandag - torsdag 8.30 - 16.30. Fredag til kl. 16.00. I weekenden lukket.
Kioskvognen kommer hver formiddag på alle hverdage.

Telefon, mobil og trådløst netværk

Du må gerne bruge din mobiltelefon på afdelingen. Der er enkelte områder, hvor mobiltelefon ikke må anvendes på grund af det tekniske udstyr. Spørg personalet.

Du har mulighed for at få adgang til hospitalets trådløse gæstenetværk, hvis du medbringer din egen bærbare computer.

Du har selv ansvar for teknisk udstyr, som du tager med til hospitalet.

Tv og radio
Du har mulighed for at se tv i afdelingens spise- og opholdsstuer.

God underholdning med Wii
På afdelingen er der opsat en Wii-spillekonsol tilknyttet tv'et. Du er velkommen til at tage dig en bowling-, tennis- eller bokseturnering sammen med de andre indlagte eller besøgende. Spørg evt. personalet om hjælp til at komme i gang med spillet.

Værdigenstande
Vi anbefaler dig at medbringe så få værdigenstande som muligt ved indlæggelser eller undersøgelser. Har du værdigenstande med, opbevarer vi dem gerne for dig i afsnittet.

Post
Er du indlagt, har du mulighed for at modtage post på afdelingen. Posten skal sendes til:

Frederikssund Hospital
Afdeling for Neurorehabilitering
Frederikssundsvej 30
3600 Frederikssund

Posten skal have en tydelig angivelse af dit navn og det afsnit, du er indlagt på. Posten bliver omdelt hver dag.

Ønsker du selv at sende post, kan du enten benytte postkassen nær ved hovedindgangen  eller aflevere posten til personalet, som så vil sørge for, at den bliver sendt.

Patientvejleder
Patientvejlederen Anne Jørgensen kan hjælpe dig med at afklare og løse misforståelser opstået mellem dig og personalet. Du kan ligeledes få vejledning i at udforme og sende skriftlige klager eller anmeldelser om erstatningskrav.

Patientvejlederen hjælper dig gerne, hvis du har spørgsmål til fx frit sygehusvalg, aktindsigt, patientrettigheder, klageveje, ventetider på undersøgelse og behandling samt regler om kørselsgodtgørelse.

Patientvejlederen kan kontaktes på patientkontor@regionh.dk eller på tlf. 48 29 52 37 alle hverdage fra kl. 9.00 - 13.00, fredag dog kun fra kl. 9.00 - 12.00

Præst
Ønsker du at tale med hospitalspræsten, Frits Gammelgaard, arrangerer afdelingen dette. Du kan også selv henvende dig telefonisk på 48 29 55 72. Hver torsdag holder præsten andagt på forskellige afdelinger, hvor du er velkommen til at deltage.

Til og fra hospitalet
Som regel skal du ved indlæggelse, udskrivelse og ambulante aftaler selv sørge for transporten.

Tog og bus: Se køreplaner på www.rejseplanen.dk eller på www.moviatrafik.dk.

Bil og parkering: Kommer du i bil, er der parkering ved hovedindgangen. P-skive er påkrævet ved 3-timersparkeringen tættest på hospitalet.

Taxi: Taxi Nord kan kontaktes på 48 48 48 48.

Helsingør Taxa kan kontaktes på 49 22 35 35

Kørsel/VBT: Du kan læse mere om reglerne for, hvornår du har ret til kørselsgodtgørelse på www.frederikssundhospital.dk, eller du kan spørge personalet.





Redaktør
Brandt
Email WvHNK@3nx.regionh.dk