Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
Afdeling for Neurorehabilitering på Frederikssund Hospital er en specialiseret enhed. På afdelingen behandler vi patienter med behov for neurologisk rehabilitering.

Patienter, der er indlagt på afdelingen, har haft en blødning eller blodprop i hjernen (apopleksi), eller de har været udsat for ulykker eller sygdomme, der har skadet deres nervesystem. Derudover har vi sklerosepatienter og onkologiske patienter fra Finsencentret.

På afdelingen omfatter rehabiliteringen af en patient mange aspekter af tilværelsen. Vi ser på patientens liv som en helhed. Derfor inddrager vi efter behov en række fagpersoner.

Gennem træning arbejder vi sammen med patienten på at forbedre hans eller hendes funktionsniveau, men ikke alle kan regne med, at tilstanden bliver som før skaden.